Man skulle holde jul hele året. Så ville det hele være meget bedre.
I en hule på Bornholm sover to nisser af den underjordiske slags. Men en juleaften vågner den ene og bevæger sig udenfor. Visse får et lift af den fattige fisker og havner i byen. Her ender nissen med at holde juleaften hos den nærige købmand. Han møder også den lille forfrosne pige, der spiser hele tiden og den glade kokkepige.
Dagen efter undrer Visse sig over, hvorfor mennesker ikke holder jul hele året.
Visse og Vasse har sovet i flere hundrede år. De kan ingenting huske. Men når Vasse sover, drømmer han, og så kan han huske. Han glemmer det bare igen, når han vågner. Men der er noget de skal huske. Og det er vigtigt.
Visse og Vasse kan også trylle. Desværre tager det bare på deres kræfter. Og så må de sove igen.
Og så er der de to kaniner, der elsker at lege skole og sygehus. Fiskeren´s familie, den eneste muldvarp på Bornholm, kokken der ikke kan holde op med at lave mad og en forvirrret politibetjent.
Var der ikke også noget med en Kong Ole og en prins Armod?
Thomas Winding´s julebog er ikke som julebøger er flest. Men så ville man nok også blive skuffet. Egentlig er der ikke ret meget jul i Jul hele året. For historien starter en juleaften og slutter den næste juleaften. Og der er som bekendt ikke meget jul i de mellemliggende måneder.
Visse og Vasse er ikke typiske nisser og julemanden er ikke nævnt så meget som en gang. Men hvad skal man også bruge julemanden til, når man har to talende kaniner?
Og hvis nu vi alle var så gode som fiskeren, ville det måske føles som “jul hele året”.
Thomas Winding: Jul hele året. Illustreret af Peter Bay Alexandersen. Carlsen, 2007
Vil man have mere Thomas Winding´sk jul, udkom der sidste år på Politikens Forlag Thomas Winding fortæller julehistorier